Videnssøgning og Evidensbaseret Praksis

Når vi taler om fysisk og mental træning, er det afgørende at kunne identificere metoder, der faktisk virker. Det kræver, at vi baserer vores tilgang på pålidelige kilder – ikke blot intuition, trends eller personlig erfaring. Forudsætningen for at vi kan finde frem til de mest effektive metoder til personlig udvikling er, at vi deler samme grundlæggende forståelse af, hvordan man opnår viden – altså vores epistemologi. Her på siden tages der udgangspunkt i evidensbaseret praksis.

Evidensbaseret praksis – en fælles forståelsesramme

Evidensbaseret praksis er et etisk princip, der handler om at tilbyde den bedst mulige behandling eller indsats, baseret på den aktuelle forskning (Brandt et al., 2013). Det betyder, at vi aktivt søger metoder, som er afprøvet gennem:

• Peer-reviewed studier

• Standardiserede interventioner

• De mulige variabler er kontrollerede under studiet

• Interventionen er testet på større populationer

• Udført af kliniske eksperter

Vi tager derfor afstand fra ubegrundede påstande og fejlslutninger, som ofte præger populærkulturen og sociale medier.

Logiske fejlslutninger – og hvorfor de ikke er tilstrækkelige

I vores søgen efter viden er det vigtigt at kunne skelne mellem gode og dårlige argumenter. En logisk fejlslutning er et argument, der ser overbevisende ud, men som ikke holder ved nærmere eftersyn. Her er nogle af de mest almindelige:

🔹 Appeal to Authority (Autoritetsfejlslutningen)

Definition: En påstand vurderes som sand, blot fordi den kommer fra en autoritet.
Eksempel: “Jeg er læge” eller “Ingen af os er psykologer, så det kan vi ikke diskutere.”

🔹 Strawman (Stråmandsargument)

Definition: Man forvrænger modpartens synspunkt for lettere at kunne kritisere det. Man kritiserer en påstand, som ikke er blevet præsenteret.
Eksempel:
Person 1: “Angst behandles effektivt gennem eksponering og responshindring…”
Person 2: “Frygt og angst er ikke det samme!”

🔹 Appeal to Nature (Natur-fejlslutningen)

Definition: Det antages, at det “naturlige” er bedre – blot fordi det er naturligt.
Eksempel: “Stenalderkost er godt. Man skal spise som stenaldermanden gjorde.”

🔹 Appeal to Emotion (Følelsesargumentet)

Definition: Følelser bruges som erstatning for logisk eller empirisk belæg.
Eksempel: “Depression er en hjernesygdom. Det skal tages alvorligt. Man må aldrig presse et menneske med depression.”

🔹 Bandwagon & Appeal to Tradition (Flertals- og traditionens argument)

Definition: Noget anses for sandt eller rigtigt, fordi mange gør det, eller fordi “det altid har været sådan”.
Eksempel: “Borgerne skal lave elastik- og balancetræning – sådan har vi altid gjort i genoptræningen.”

🔹 Anecdotal Evidence (Anekdotisk bevis)

Definition: Enkeltstående erfaringer bruges som bevis på generel sandhed.
Eksempel: “Jeg har røget i 25 år og har ingen problemer, så rygning er ikke skadeligt.”

🔹 Burden of Proof (Bevisbyrdefejlen)

Definition: Man fremsætter en påstand og forventer, at andre modbeviser den – uden selv at fremlægge belæg.
Eksempel:
Person 1: “Man styrer ikke selv sine tanker!”
Person 2: “Hvad bygger du det på?”
Person 1: “Bevis at det ikke er rigtigt – ellers må jeg jo have ret!”

🔹 Ad Hominem (Personangreb)

Definition: Man angriber modstanderen personligt, i stedet for at forholde sig til deres argumenter.
Eksempel: “Du er usympatisk og har ikke respekt for folk med en diagnose!”

Hvorfor bruger vi fejlslutninger?

Ifølge Dr. Jordan Feigenbaum gør mennesker det ofte ubevidst – enten fordi de mangler viden om emnet, eller fordi de føler sig personligt ramt og derfor søger argumenter, der bekræfter deres eksisterende overbevisninger (bias).

Det kan være svært – eller umuligt – at nå frem til en fælles forståelse, hvis samtalen bygger på forskellige præmisser for viden. Det er let at falde i fælden med at argumentere ud fra følelser, personlige erfaringer eller autoriteter. Men hvis vi vil tage fysisk og mental udvikling seriøst, må vi stille krav til kvaliteten af den viden, vi bygger vores indsats på. Her på siden tager vi udgangspunkt i, at videnskab – selvom den aldrig er endegyldig – er det tætteste vi kommer på sandheden. Derfor bygger vi vores tilgang på evidens.

Evidenshierakiet – ikke alle studier er skabt lige

🎯 2. Randomiserede kontrollerede forsøg (RCT)

Lige under metaanalyserne finder vi randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) – ofte betragtet som "guldstandarden" for enkeltstudier.
Her inddeles deltagerne tilfældigt i grupper, hvor én gruppe modtager en specifik behandling, mens kontrolgruppen enten får placebo, ingen behandling eller standardbehandling.
Denne metode minimerer bias og gør det muligt at isolere effekten af den konkrete intervention.

📄 3. Observationsstudier og case-serier

I midten af hierarkiet finder vi observationsstudier, case-studier og case-serier.
Her undersøger man f.eks. enkelte personer eller mindre grupper, ofte uden kontrolgrupper eller randomisering.
Disse studier kan give interessante indsigter – men resultaterne kan ikke uden videre generaliseres.

💬 4. Ekspertudtalelser og erfaring fra praksis

Nederst i evidenshierarkiet finder vi ekspertvurderinger, klinisk erfaring og individuelle erfaringer.
Selvom denne viden kan være nyttig som supplement, er den præget af personlige bias og fravær af systematisk metode.
Det bør kun bruges som argumentation, når vi ikke har bedre kilder til rådighed.

Hvorfor evidenshierarkiet er vigtigt

Ved at navigere efter evidenshierarkiet sikrer vi, at de metoder og anbefalinger vi benytter, hviler på den bedst tilgængelige viden. Det betyder ikke, at erfaring fra praksis er værdiløs – men at den bør underbygges af forskning, når det er muligt.

📌 Vi søger ikke perfektion – men den mest sandsynlige sandhed ud fra den viden, vi har i dag.

Kildekritik – sådan læser du videnskabelige studier med omtanke

At læse forskning er ikke bare et spørgsmål om at springe til konklusionen. Hvis vi skal bruge viden fra forskning til at træffe beslutninger om fysisk og mental træning, er vi nødt til at være kildekritiske.

Vi skal ikke kun spørge: "Hvad fandt de ud af?"
Vi skal spørge: "Hvordan fandt de frem til det?"

Et godt redskab i denne proces er CAT – Critically Appraised Topic, som stammer fra sundhedsuddannelserne. Mange studerende oplever det som en udfordring, men hvis du bare forsøger at læse studier med kritiske briller, er du allerede bedre fagligt klædt på end mange færdiguddannede behandlere.

Af ophavsretslige årsager gengives værktøjet ikke i fuld længde her, men nedenfor får du en række centrale spørgsmål, du bør stille dig selv, når du vurderer et studie:

1. Hvor er studiet fundet?

Vi er ikke interesserede i blogindlæg, nyhedsartikler eller populærvidenskabelige magasiner – uanset hvor troværdige de ser ud.

Vi søger peer-reviewed forskning, publiceret i anerkendte databaser som:

• PubMed

• CINAHL

• Cochrane Library

• Journal of Strength and Conditioning Research

2. Hvad undersøger studiet helt præcist?

Et studie skal svare direkte på det spørgsmål, vi stiller. Hvis det ikke gør det, må vi ikke selv begynde at fortolke os frem til en konklusion.

🔍 Eksempel:
Nogle hævder, at animalsk protein er bedre til muskelopbygning end plantebaseret protein, fordi forskningen viser at rå planter har lavere bionedbrydelighed end animalske fødevarer. Det er dog ikke det samme som, at planter er dårligere til muskelopbygning. Et studie, der skal understøtte sådan en påstand, skal konkret måle muskelopbygning hos deltagere, der får henholdsvis animalsk og plantebaseret protein – og ikke bare sammenligne fordøjelighed.

Når man ser på de studier, der faktisk undersøger dét spørgsmål, viser resultaterne, at det totale daglige proteinindtag er det afgørende – ikke proteinkilden.

3. Hvilken type studie er det – og hvor stor er populationen?

Jo højere et studie ligger i evidenshierarkiet, desto mere pålidelige konklusioner kan vi drage.

Vi prioriterer:

• Systematiske reviews og metaanalyser

• Randomiserede kontrollerede forsøg (RCT)

• Større populationer

• Brug af kontrol- og placebogrupper

4. Hvem har skrevet studiet – og hvem har finansieret det?

Forfattere og finansieringskilder kan påvirke resultatet – bevidst eller ubevidst.

🔍 Eksempel:
Studier fra visse asiatiske forskningsmiljøer viser ofte større støtte til alternative behandlinger, hvilket kan skyldes kulturel forankring snarere end evidens. Det betyder ikke, at forskningen er ubrugelig – men vi skal være opmærksomme på potentielle bias.

5. Hvad står der i metodeafsnittet?

Studiets design er altafgørende for, hvordan vi forstår konklusionen.

🔍 Eksempel:
Nogle studier finder, at kolesterol i kosten ikke påvirker kolesteroltallet – men hvis studiet er udført på personer, der allerede har forhøjet kolesterol, vil yderligere stigning være mindre sandsynlig.
→ Samme forsøg på en sund population vil sandsynligvis give et andet resultat.

Vejen til bedre beslutninger

Det handler ikke om at være akademiker, men om at være nysgerrig og kritisk. Ved at stille disse spørgsmål kan du lære at læse mellem linjerne og vurdere, hvorvidt en påstand faktisk er underbygget af evidens – eller bare lyder godt.

Litteraturliste