Depression
Jeg har arbejdet med mennesker i psykiatrien i mange år efterhånden og jeg er lige nu, ligesom da jeg startede, stadig overbevist om at mange mennesker misforstår hvad depression er og hvordan det behandles. Jeg har været med til at være led i behandlingen kommunalt, men jeg kan se langt bedre resultater med mine klienter, nede i træningscentret, i foreningslivet. Der er en lang række af faktorer, der kan være en forklaring på at depression opstår. 2 af dem kan i et vist omfang krediteres til genetik.
- Vores gener kan gøre os mere sensitive over for forekomsten af depression. Det betyder ikke vi er født depressive og er handlingslammede. Det betyder bare at depression forekommer lettere for nogle mennesker, hvis bestemte miljøfaktorer og traumatiske hændelser sker i deres liv (Caspi et al, 2003; Kendler et al, 2005; Monroe & Simons, 1991; Uher et al, 2011).
- Når en depression opstår vil der over tid kunne ses en kemisk ubalance i hjernens produktion af bestemte signalstoffer, der er forbundet med interesse, engagement og motivation. Det betyder ikke at en kemisk ubalance skaber depression. Den kemiske ubalance sker som produkt af depressionen og dét kan påvirke vores funktionsevne, så det er sværere for os at komme ud af depressionen. Når man ikke har depression længere, så vender produktionen af signalstoffer i hjernen tilbage til normalen (Harmer et al, 2017; Hyman, 2000; Krishnan og Nestler, 2008; Siegle et al, 2007).

De resterende grunde har intet med vores genetik at gøre. Det er faktorer, der dækker over den måde vi lever vores liv på. Det kan være vores sociale fællesskaber, vores mulighed for at fordybe os i meningsfulde aktiviteter, f.eks. arbejde og hobbyer. Det kan være vores evne til at håndtere uforudsete hændelser og udfordringer i livet. Vi har brug for at føle at vi hører til. At vores liv har mening. At der er mennesker omkring os som værdsætter at vi er til. At vi har færdighederne til at håndtere pludselige udfordringer i livet - og at vi har troen på at vi kan håndtere dem. Én ting er i hvert fald sikkert: Så længe vi degraderer depression til en genfejl, en hjernesygdom eller en kemisk ubalance, så signalerer vi over for de ramte at deres depression ikke findes, andet end i deres eget hoved, og at de intet kan gøre, andet end at fylde sig med medicin og håbe på det bedste. Medicinsk behandling kan være en fantastisk støtte i behandlingen, men det er ikke løsningen i sig selv. Depression er ikke en genfejl. Det er et signal om et problem i livet. Det kræver handling, ikke bedøvelse.
De 9 årsager til at depression opstår
Johann Hari beskriver i sin bog Lost Connections: Why You’re Depressed and How to Find Hope ni hovedårsager til depression og angst, som han argumenterer for, ofte stammer fra sociale og miljømæssige faktorer, og ikke bare kemiske ubalancer i hjernen (Hari, 2018). De ni årsager er:
- Mangel på meningsfuldt arbejde – Når vi føler, at vores arbejde er meningsløst eller kontrolleret af andre, kan det føre til følelser af hjælpeløshed og håbløshed. Når folk føler sig uden indflydelse på deres arbejdsdag, mister de motivation og trivsel. Vi har brug for at føle at vores arbejde rent faktisk betyder noget for andre mennesker, og at vores handlinger har en værdi.
- Mangel på sociale fællesskaber – Vi er sociale væsener, og manglen på dybe og meningsfulde relationer kan føre til alvorlig psykisk lidelse. Det moderne samfunds livsstil har øget ensomheden for mange mennesker. Vi har brug for en flok, hvor vi kan føle vi hører til, med andre mennesker der interesserer sig for os.
- Manglende forbindelse til meningsfulde værdier – Hvis ens liv primært er fokuseret på materielle goder eller social status frem for indre værdier som fællesskab, kreativitet eller empati, kan det skabe en følelse af tomhed. At bruge hvad vi er gode til til at være kreativ, at skabe løsninger eller ting, der forbedrer enten vores eget liv eller andres, skaber en stor følelse af mening med vores tilværelse.
- Barndomstraumer – Tidlige oplevelser med misbrug, omsorgssvigt eller svære livsomstændigheder kan have langsigtede konsekvenser for ens mentale sundhed og øge risikoen for depression senere i livet.
- Mangel på status og respekt - Mangel på anerkendelse eller respekt i sociale eller arbejdsmæssige sammenhænge kan føre til følelser af mindreværd og depression.
- Manglende forbindelse til naturen – Mange mennesker lever i storbyer eller arbejder indendørs hele dagen, hvilket mindsker deres kontakt med naturen. Studier viser, at tid i naturen kan have en positiv effekt på mental sundhed. Vi bliver bombarderet med stimuli i løbet af vores dag, langt mere end hvad vi biologisk er designet til at kunne håndtere. Naturoplevelser kan være med til at bringe os tilbage til vores naturliglige stadie.
- Mangel på en sikker fremtid – Økonomisk usikkerhed, jobusikkerhed eller frygt for fremtiden kan skabe en vedvarende følelse af stress og angst, som kan føre til depression. Vi har brug for at føle at alting nok skal gå. Vi skal ikke bekymre os om i morgen. Vi skal kunne nyde nuet.
- Gener – Vores gener kan gøre os mere sensitive over for forekomsten af depression. Miljøfaktorer og traumatiske hændelser kan påvirke nogle mennesker mere, så de derfor er mere tilbøjelige til at udvikle depression.
- Forandringer i hjernen - Hjernens plasticitet gør at den kan forandre sig over tid, ud fra de oplevelser vi har haft i livet. Depression kan over tid skabe kemiske ubalancer i hjernens signalstoffer forbundet med interesse, engagement og motivation, der gør det sværere at komme ud af depression, når man først har fået den.
-
Bogen argumenterer for, at vi bør fokusere på at genoprette vores forbindelser til de ting, der virkelig betyder noget—fællesskab, meningsfuldt arbejde, natur og værdier—i stedet for kun at se depression som en individuel kemisk ubalance, der skal behandles med medicin.
Diagnostiske kriterier
Hvad depression konkret er, er at vi igennem vores opvækst, vores tidligere erfaringer og oplevelser, har skabt en negativ automatisk træning, hvilket har givet os nogle overbevisninger, leveregler og strategier, som er meget uhensigtsmæssige for vores livskvalitet (Arendt & Rosenberg, 2012). Læs mere om den kognitive adfærdsterapeutiske grundmodel her:
En depressiv persons tænkning er skabt på baggrund af en triade:
Et negativt syn på sig selv. Det kan f.eks. være:
- “Jeg kan ikke noget”
- “Jeg kan ikke håndtere mine udfordringer”
- “Jeg er ikke god nok”
Et negativt syn på verden. Det kan f.eks. være:
- “Ingen interesserer sig for mig”
- “Ingen forstår hvordan jeg har det”
- “Ingen er der til at hjælpe mig, når jeg har brug for det”
Et negativt syn på fremtiden. Det kan f.eks. være:
- “Mit liv bliver aldrig anderledes”
- “Jeg vil for altid leve i lidelse”
- “Der er ingen grund til at være i live”
Der er en række af negative tankemønstre, der bidrager til depression:
- Sort-hvid tænkning - At se ting i enten/eller termer, hvor der ikke er nogen nuancer eller gråzoner.
- Overgeneralisering - At drage brede negative konklusioner ud fra en enkelt hændelse.
- Mental filter - At fokusere udelukkende på negative detaljer og ignorere de positive aspekter.
- Diskvalificering af det positive - At ignorere positive oplevelser og mene at de ikke tæller.
- At springe til konklusioner - At lave negative fortolkninger uden bevis. Detkan være at antage at andre tænker negativt om én eller man antage på forhånd at en situation vil ende negativt.
- Forstørrelse og formindskelse - At overdrive betydningen af problemer og minimere betydningen af positive begivenheder.
- Emotionel ræsonnement - At antage, at negative følelser afspejler virkeligheden.
- Bør-udsagn - At pålægge sig selv stive leveregler, hvilket fører til følelse af fiasko, hvis de ikke overholdes.
- Mærkning og fejlmærkning - At tildele negative etiketter til sig selv eller andre.
- Personalisering - At bebrejde sig selv for hændelser uden for ens kontrol.
(Beck, 1963; Beck, 1976; Beck et al, 1979; Beck, 1995; Burns, 1980; Clark & Beck, 1999; Hollon & Beck, 1994)
Selve diagnosen stilles på baggrund af ICD-10 diagnostiske kriterier (World Health Organization, 1994). Symptomerne skal have varet i mindst 2 uger. De diagnostiske kriterier gælder både for depression som enkelt-episode og som periodisk depression, hvor man har haft symptomerne før, men ingen episoder med mani er registreret.
Kernesymptomer:
- Nedtrykthed (depressivt stemningsleje)
- Nedsat lyst eller interesse
- Nedsat energi eller øget trætbarhed
- Ledsagesymptomer:
Nedsat selvtillid eller selvfølelse
- Selvbebrejdelser eller skyldfølelse
- Tanker om død eller selvmord
- Tænke- eller koncentrationsbesvær
- Agitation eller hæmning
- Søvnforstyrrelser
- Appetit- eller vægtændring
Man veksler mellem let, moderat og svær depression.
Let: mindst 2 kernesymptomer og mindst 2 ledsagersymptomer.
Moderat: Mindst 2 kernesymptomer og mindst 4 ledsagersymptomer.
Svær: Alle 3 kernesymtpomer og mindst 5 ledsagersymptomer.
Litteraturliste
Arendt, M., & Rosenberg, N. K. (2012). Kognitiv terapi - nyeste udvikling. Kbh.: Hans Reitzel.
Beck, A. T. (1963). Thinking and depression: I. Idiosyncratic content and cognitive distortions. Archives of General Psychiatry, 9(4), 324-333. doi:10.1001/archpsyc.1963.01720160014002
Beck, A. T. (1976). Cognitive Therapy and the Emotional Disorders. International Universities Press.
Beck, A. T., Rush, A. J., Shaw, B. F., & Emery, G. (1979). Cognitive Therapy of Depression. Guilford Press.
Beck, J. S. (1995). Cognitive Therapy: Basics and Beyond. Guilford Press.
Burns, D. D. (1980). Feeling Good: The New Mood Therapy. William Morrow and Company.
Caspi, A., et al. (2003). Influence of Life Stress on Depression: Moderation by a Polymorphism in the 5-HTT Gene. Science, 301(5631), 386-389. doi:10.1126/science.1083968
Clark, D. A., & Beck, A. T. (1999). Scientific Foundations of Cognitive Theory and Therapy of Depression. Wiley.
Hari, J. (2018). Lost connections: Why you’re depressed and how to find hope. Bloomsbury.
Harmer, C. J., Duman, R. S., & Cowen, P. J. (2017). How do antidepressants work? New perspectives for refining future treatment approaches. The Lancet Psychiatry, 4(5), 409-418. doi:10.1016/S2215-0366(17)30015-9
Hollon, S. D., & Beck, A. T. (1994). Cognitive and Cognitive-Behavioral Therapies. In A. E. Bergin & S. L. Garfield (Eds.), Handbook of Psychotherapy and Behavior Change (4th ed., pp. 428-466). Wiley.
Hyman, S. E. (2000). The genetics of mental illness: implications for practice. Bulletin of the World Health Organization, 78(4), 455-463.
Kendler, K. S., et al. (2005). Stressful life events, genetic liability, and onset of an episode of major depression in women. American Journal of Psychiatry, 162(8), 1375-1383. doi:10.1176/appi.ajp.162.8.1375
Krishnan, V., & Nestler, E. J. (2008). The molecular neurobiology of depression. Nature, 455(7215), 894-902. doi:10.1038/nature07455
Monroe, S. M., & Simons, A. D. (1991). Diathesis-stress theories in the context of life stress research: Implications for the depressive disorders. Psychological Bulletin, 110(3), 406-425. doi:10.1037/0033-2909.110.3.406
Siegle, G. J., Thompson, W., Carter, C. S., Steinhauer, S. R., & Thase, M. E. (2007). Increased amygdala and decreased dorsolateral prefrontal BOLD responses in unipolar depression: related and independent features. Biological Psychiatry, 61(2), 198-209. doi:10.1016/j.biopsych.2006.05.048
Uher, R., et al. (2011). Serotonin transporter gene moderates childhood maltreatment's effects on persistent but not single-episode depression: Replications and implications for resolving inconsistent results. Journal of Affective Disorders, 135(1-3), 56-65. doi:10.1016/j.jad.2011.06.030
World Health Organization. (1994). ICD-10: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser – Kliniske beskrivelser og diagnostiske retningslinjer (Dansk udgave). Munksgaard. ISBN 978-87-628-0042-7.