Økonomi

Vi har brug for penge for at kunne opfylde vores basale behov for mad, vand, husly, medicin osv. At være under økonomisk pres kan være en stor stressfaktor, der forhindrer os i at kunne realisere os selv og udvikle os, fysisk eller mentalt. At tjene flere penge er ikke nødvendigvis løsningen. At lære at administrere de økonomiske midler vi har til rådighed, og at bruge færre penge, er løsningen.

Der er forskel på, hvad vi har behov for og hvad vi ønsker os. “Behov” dækker over de basale behov, vi har brug for, for at overleve. “Ønsker” dækker over varer og tjenester, som ikke er nødvendige for overlevelse, men som forbedrer vores livskvalitet eller giver glæde. Mange mennesker har tendens til at finde årsager til hvorfor de har brug for at købe ting, de muligvis ikke har brug for, for at overleve. At forsøde tilværelsen med materielle goder og luksus giver ikke nødvendigvis livskvalitet på lang sigt. Jo mere vi kan udskyde impulsive behov og ønsker, jo flere penge har vi tilgængelige, som vi kan bruge på at forbedre vores livskvalitet på lang sigt. Hver gang vi skal til at trække betalingskortet op ad lommen skal vi derfor stille os selv spørgsmålene: 

• Er dette noget jeg har behov for, eller er det bare noget jeg ønsker mig? 
• Vil jeg miste mit liv, mit arbejde, eller vil det have seriøse konsekvenser for mit fysiske helbred, hvis jeg ikke køber dette? 
• Er der en billigere løsning?
• Kan jeg udskyde købet?

Herunder er et par eksempler på behov vs. ønsker.

• Du har ikke brug for nyt, hvis du har gammelt der virker.
• Du har ikke brug for en 10.000kr. Iphone. Du har brug for en 200kr. TLC 403 smartphone.
• Du har ikke brug for en Pepsi Max til frokost hver dag. Du har brug for et stort glas vand.
• Du har ikke brug for at holde ferie på Maldiverne. Du har brug for et telt på en dansk campingplads, med adgang til fælles bad, -toilet og -køkken eller bålplads
• Du har ikke brug for en ny Audi. Du har brug for en brugt Toyota.
• Du har ikke brug for 1.200kr. designer jeans. Du har brug for et par cowboybukser fra Bilka til 50kr.
• Du har ikke brug for at købe en billet til frokostbuffet i kantinen på dit arbejde. Du har brug for at have madpakke med hjemmefra.
• Du har ikke brug for en lejlighed i Aarhus midtby. Du har brug for at leje en værelse i Brabrand og så tage bussen ind til Aarhus.

Det er din opgave at vurdere behov og ønsker, så dine udgifter er mindre end dine indtægter. Det kan lade sig gøre, selv hvis ens eneste økonomiske midler er en 5.000kr. SU. Lav et budget. Kategorierne og indholdet i dit budget kan være, men er ikke begrænset til:

Hver måned bør man gennemgå sine kontoudtog, og se hvordan det stemmer overens med det budget man havde lavet. Lav en oversigt over samtlige indtægter og udgifter og sortér dem i kategorierne fra dit budget, så du kan se hvad du reelt har brugt dine penge på. Det giver det dig nogle opmærksomhedspunkter for den næste måned, hvor du kan sætte målsætninger og lave handleplaner hertil, f.eks. hvis du kan se du har brugt flere penge på tøj, elektronik eller ferie, som måske er hensigtsmæssigt.

Indkøbsstrategier

Kost er en essentiel del af vores budget. Mad bliver dyrere og dyrere, men vi kan, ved at bruge simple strategier, spare flere tusinde kroner på vores årlige madbudget. Mad bliver samtidig hurtigt dyrere end det behøver at være, hvis vi sætter unødvendige barriærer for os selv. Der er ingen der siger vi SKAL have færdiglavet rugbrød, med forarbejdet smør og tilberedt skiveskåret pålæg. Det er luksus vi ikke har råd til. Vi kan få mad meget billigere. Betingelsen er dog at du skal være villig til at bruge ekstra tid, planlægge dine indkøbsture og lave din egen mad fra bunden.

🔹 Vælg uforarbejdede fødevarer, med så få indgredienser på ingredienslisten, som muligt. Udskårede kyllingebrystfileter har over dobbelt kilopris, sammenlignet med hvis du køber en hel kylling - selv efter ben og knogler er skåret fra. Yoghurt med smag tilføjet koster mere, sammenlignet med neutral smag. Krydderiblandinger, marinader, dressinger, sovse, alt sammen koster mere, sammenlignet med hvis du selv laver det.

🔹 Er varerne du har planlagt at købe ikke på tilbud, så køb kun til en uges forbrug. Er varerne på tilbud så køb så meget som du fysisk har plads til derhjemme, som du stadig kan nå at spise, inden det bliver dårligt.

🔹 Hav en maksimal kilopris, du betaler for bestemte varer og køb hvad der er tilgængeligt. Du behøver ikke købe de planlagte varer, bare fordi det står på din indkøbsliste. Find et alternativ i stedet og køb hvad der er billigst. Er kiloprisen på kylling for høj, men der er tilbud på hamburgerryg, vælg hamburgerryg. Er kiloprisen på basmatiris for høj, men jasminris er på tilbud, vælg jasminris. Er kiloprisen på spinat for høj, men der er tilbud på broccoliblanding, vælg broccoliblanding.

Investering

Et budget kan sikre os økonomisk her og nu, fordi vi kan vælge at leve for langt færre penge end vi tjener. At investere en del af vores månedlige overskud kan sikre os økonomisk i fremtiden. At investere er forbundet med risiko, men hvis du tænker dig om og sætter dig en anelse ind i markedet, kan du over lang tid få et stort afkast, så økonomi i din sidste halvdel af livet ikke vil være et problem for dig. Der vil endda være rigeligt med midler til at forsøde tilværelsen, som du muligvis har misset i den første halvdel af livet, fordi du har sparet alt du kunne.

Tal med din økonomiske rådgiver, inden du begynder at investere.

Investér kun for penge, du har råd til potentielt at miste.

Overvej om du primært vil investere i aktier eller obligationer

• En aktie er en ejerandel i en virksomhed. Når du køber en aktie, bliver du medejer af virksomheden og har ret til en andel af dens overskud. Der er her potentiale for højere afkast på lang sigt og mulighed for at tjene på kursstigninger og eventuelle udbytter. Aktiekurser kan dog svinge meget, afhængigt af virksomhedens præstationer og markedets tilstand. Der er derfor risiko for at tabe hele din investering, hvis virksomheden går konkurs.
• En obligation er et gældsbevis, hvor du låner penge til en udsteder (f.eks. en stat eller en virksomhed) mod en fast rente i en bestemt periode. Udstederen forpligter sig til at betale pengene tilbage ved udløb. Der er her lavere risiko end ved aktier, især for statsobligationer. Der er her en forudsigelig indkomst fra renteudbetalinger. Der er dog lavere afkast end aktier, især i perioder med lav rente. Der er risiko for misligholdelse, hvis udstederen ikke kan betale tilbage. Det er dog sjældent det sker for statsobligationer.

Investeringsforeninger, indeksfonde og ETF'er:

Det gennemsnitlige aktiemarked har historisk altid været opadgående på lang sigt, så investeringer på lang sigt er for det meste forbundet med afkast. Det gør sig særligt gældende, hvis du spreder din portfølje over mange forskellige aktier og obligationer. Det mindsker risikoen voldsomt, fordi hvis én af dine aktier har nedgang, er det ikke en katastrofe, fordi du har mange andre, du har investeret i. En tommelfingerregel er at investere i minimum 20 forskellige selskaber, spredt over flere forskellige sektorer. At investere i indeksfonde og ETF'er er derfor fordelagtigt, da det er en samling af mange forskellige aktier og/eller obligationer, samlet i ét værdipapir. Så behøver du ikke selv at vælge dine aktier individuelt, læse rapporter eller følge markedet. Det klarer fonden passivt for dig, fordi de investerer i aktier og obligationer med mest værdi. Derfor er forvaltningsomkostningerne også lave. Alt du derfor skal bekymre dig om er at investere dine penge. Det gør du gennem investeringsplatforme eller banker. Vær dog obs på at hvis du vælger banker, så er det forbundet med større handelsomkostninger, specielt hvis du vælger at investere i andet end bankens egne fonde. Investeringsplatforme som Nordnet eller Saxo Bank er mere fordelagtige økonomisk, men kræver at du gør mere af arbejdet selv. Eksempler på indeksfonde og ETF'er kan være disse:

• 'iShares Core S&P 500 UCITS ETF USD dist' er en samling af 500 af nogle af de største børsnoterede virksomheder i USA målt på markedsværdi. Obs på at der her handles i dollars, så kursudsving mellem dollar og den danske krone kan have indflydelse på dit afkast. Investerer du på lang sigt har valutaudsving dog ingen betydning.
• 'Sparindex INDEX OMX C25 KL' er en samling af de 25 mest omsatte aktier på den danske børs.
• 'iShares Core MSCI Europe UCITS ETF EUR acc' er en samling af nogle af de største virksomheder i udviklede lande i Europa. Her handles i euro, men fordi der er en politisk aftale ift. kursudsving imellem euro og dansk krone, så er der ikke de problemer som der er ved S&P500.

Når du vælger aktier kan du vælge typer, der enten er udbyttebetalene (dist.) eller akkumulerene (acc). Dvs. de enten udbetaler afkast hvert år, eller automatisk geninvesterer afkastet i fonden igen. Sidstnævnte er med til på sigt at give et langt større afkast, fordi man her udnytter renters rente-effekten. Det medfører at ens investering vil stige eksponentielt, i stedet for lineært, fordi ens afkast nu også vil generere afkast. Det kræver dog at du har økonomisk stabilitet ved siden af din investering, så du ikke har brug for afkastet lige her og nu.

Dollar-Cost Averaging:

Hvordan du skal investere afhænger af din investeringsstrategi. Dollar-Cost Averaging er en strategi, hvor du investerer en andel af din indtægt regelmæssigt over tid, f.eks. 2.000kr. hver måned, uanset markedets tilstand. Det betyder, at du køber flere andele, når prisen er lav, og færre, når prisen er høj. Over tid kan det reducere den gennemsnitlige pris, du betaler. Over de sidste mange årtier er det gennemsnitlige aktiemarked steget med 8% pr. år. Laver du Dollar-Cost Averaging er du mere tilbøjelig til at ramme det afkast. Forsøg ikke at time markedet og prøve at forudsige hvornår det er klogt at købe eller sælge. 95% af professionelle aktieinvestorer kan ikke finde ud af at time markedet eller foretage day-trading, uden at opnå et ringere resultat end det gennemsnitlige aktiemarked på 8%.

Hver handel med værdipapirer har handelsomkostninger, så hvis du ikke kan investere for minimum 5.000kr. så invester hvert kvartal eller halve år i stedet. Nordnet har dog en løsning, hvor de tilbyder hvad de kalder en månedsopsparing. Her kan man investere for et fast selvbestemt beløb hver måned, uden at der er handelsomkostninger. Der er dog en begrænsning på hvilke værdipapirer du kan handle. Her kan du kun handle ETF'er og fonde. Ingen enkeltaktier. Det er en positiv ting, for aktiehandel med enkeltaktier er forbundet med alt for stor en risiko.

Dollar-Cost Averaging kræver disciplin og et langsigtet perspektiv. Hvis du vil have et stort afkast lige her og nu er Dollar-Cost Averaging ikke for dig. Hvis du vil have et godt afkast om 10-40 år, er risikoen betydeligt nedsat. Når man investerer over længere tid er det vigtigt ikke at lade sig påvirke af udsving i kurserne. Nogle år vil der være lavere afkast, eller måske endda tilbagegang. Det er ok. Historisk vil markedet vende igen og stige endnu mere i værdi, end det har gjort tidligere. Når prisen er lav, se det som om aktierne er på tilbud. 

Lav en komplet investeringsstrategi.

Hvad er dit mål med din investering?

• Vil du have en supplerende passiv indkomst ved siden af dit arbejde?
• Vil du kunne sige dit arbejde op og udelukkende leve af afkast?
• Vil du spare op til pension?

Hvor meget vil du investere?

• Vil du lægge et stort startbeløb? Jo mere du kan investere fra start, jo mere afkast kan det generere over årene.
• Hvor meget har du råd til at investere hver måned?
• Hvor meget er du villig til at tabe?
• Hvor stort et beløb ønsker du at have når du er færdig med at investere, og hvilke krav sætter dét så til hvor meget du investerer nu?

Hvor lang tid vil du investere over?

• Skal du bruge pengene om 10 år eller 40 år? Jo kortere tidshorisont du har, jo mindre en risiko har du råd til.

Hvad vil du investere i og hvordan?

• Er det kun afkast der betyder noget for dig, eller betyder det også noget hvad du investerer i?
• Vil du investere i teknologi, grøn omstilling, sundhed, industri, olie og gas, ejendomme, materialer?
• Vil du investere over hele verden eller kun i europa? Kun Danmark? Hvilken indflydelse har det på dit afkast og din risiko?
• Vil du investere et fast beløb på et fast tidspunkt?
• Vil du prøve at time markedet og prøve at regne ud hvornår det er smart at købe og sælge, selv om 95% af de professionelle aktieinvestorer ikke kan finde ud af det?

Skatteregler:

De gældende skatteregler skal altid være i mente, når man investerer i aktier. I Danmark er reglerne komplekse. Få det fulde overblik på SKAT's hjemmeside: https://skat.dk/borger/aktier-og-andre-vaerdipapirer 

Aktieindkomst (dit årlige afkast) beskattes med 27% op til progressionsgrænsen. Derefter beskattes aktieindkomst med 42%. I 2025 er progressionsgrænsen på 67.500kr./år. Vær obs på, at hvis du investerer i udenlandske ETF’er, så tæller det kun som aktieindkomst, hvis ETF’en indgår på SKAT’s positivliste. Du kan finde SKAT's positivliste her: https://skat.dk/erhverv/ekapital/vaerdipapirer/beviser-og-aktier-i-investeringsforeninger-og-selskaber-ifpa Hvis ETF'en ikke fremgår her, vil den blive beskattet som kapitalindkomst.

Realisationsbeskatning: Investerer du i enkeltaktier eller danske indeksfonde, så skal du først betale skat når du engang sælger ud af dine værdipapirer. Hvis de virksomheder du investerer i er udbyttebetalende, så skal du betale SKAT for dét udbytte hvert år.

Lagerbeskatning: Udenlandske ETF’er, der fremgår af SKAT’s positivliste, beskattes af hvad dine investeringer er blevet mere værd, uanset om de er udbyttebetalende eller akkumulerende. Skulle der være år, hvor dine aktier falder i værdi og der i stedet er tab, så kan det tab trækkes fra det efterfølgende år.

Kapitalindkomst: Obligationer eller ETF’er, der ikke fremgår på SKAT’s positivliste, beskattes som kapitalindkomst. Her betaler du SKAT af de renteindtægter, du får fra obligationslånet, plus den merværdi, som din investering har fået, når du engang sælger ud. Har du ETF’er, der ikke fremgår på SKAT’s positivliste, så betaler du skat af merværdien hvert år. Skattesatsen kan variere, afhængig af hvilken kommune man bor i. Skattesatsen er ca. 37-42%. Kapitalindkomst kan påvirke, om du skal betale topskat eller ej. Dvs. overskrider din årlige lønindkomst sammenlagt med din årlige kapitalindkomst topskattegrænsen, så skal du betale topskat på din lønindkomst. I 2025 er topskattegrænsen på 611.800kr./år. Har du i stedet et år med tab, så kan du trække det tab fra i din lønindkomst for det samme år.

Aktiedepot og aktiesparekonto

Helt lavpraktisk, når du beslutter dig for at investere, så skal du oprette et aktiedepot ved din investeringsplatform eller bank. Denne konto overfører du penge til, som du kan handle aktier og obligationer for. Derudover har private, der er skattepligtige i Danmark, mulighed for at oprette en aktiesparekonto. Afkastet fra investeringer i aktier foretaget fra denne konto skal man kun betale 17% i skat af hvert år. Dog er der et loft over hvor meget man kan indskyde på denne konto. Dette loft har været stigende hvert år. I 2025 er loftet på 166.200kr. Den beskatning, der skal foretages, vil blive trukket direkte fra aktiesparekontoen. Dit pengeinstitut, hvor du har din aktiesparekonto, tager sig af alt ift. skat. Du skal ikke foretage dig noget, andet end at sørge for der er midler tilgængelige på kontoen til skattebetalingen. Overvej at benytte dig af din aktiesparekonto til at starte med, specielt hvis du har en langsigtet investeringsstrategi, pga. den lave skat. Når du har nået indskudsgrænsen på din aktiesparekonto kan du begynde at investere fra dit normale aktiedepot.

Vær obs på at du kun kan investere i aktier og aktiebaserede investeringsforeninger fra kontoen. Sørg for at ETF'er fremgår af SKAT's positivliste. Hvis du handler aktier, som du ikke må handle på aktiesparekontoen, så vil de blive fjernet fjernet fra kontoen med tilbagevirkende kraft og du kommer i stedet til selv at skulle oplyse gevinst og tab på din årsopgørelse. Læs om aktiesparekontoen her:

https://skat.dk/borger/aktier-og-andre-vaerdipapirer/aktiesparekonto