Mental robusthed

Tænkning og problemløsning:

Vi har generelt tendens til negativ automatisk tænkning, også selv om vi ikke har fyldestgørende nok med info til at drage nogle objektive konklusioner. Den drift skal vi aktivt bekæmpe, for evnen til at reflektere er vigtig (Reivich & Shatté, 2002). Mennesker der er mentalt robuste, forholder sig analytiske og løsningsorienterede ift. udfordringer. De identificerer problemet, identificerer deres handlemuligheder, sætter mål og delmål, lægger en plan og skrider derefter til handling. Løbende evaluerer de og tilpasser planen, når nye udfordringer dukker op, som uundgåeligt vil ske for os alle sammen, ligegyldigt hvad. Livet er en stor rejse af udfordringer. Det må vi acceptere. Hvis vi giver op hver gang vi møder modstand, så stopper vi vores udvikling og vores livskvalitet bliver ringere.

Trin til problemløsning:

• Identificér og afdæk problemet - Gør det helt klart hvad problemet er og hvorfor det er der.
• Sæt et mål - Brug SMART-modellen til at lave et godt mål, som gør det efterfølgende arbejde meget lettere. Specifikt, målbart, attraktivt, realistisk, tidsbestemt.
• Identificér de løsningsmuligheder der er - Tøm hovedet fuldstændigt. Tænk ikke på begrænsninger endnu. 
• Opvej fordele og ulemper ved de forskellige løsninger - Der er ingen perfekt løsning. Ligegyldig hvilken løsning du vælger vil der altid være ulemper. Tag den med færrest ulemper og acceptér det der er. 
• Vælg en løsning - Kig dig ikke tilbage. Lige nu skal du have en plan A, som du går målrettet efter. Alt andet er en distraktion på nuværende tidspunkt.
• Læg en plan - Brug måltrappen. Brug 7-kolonne-skema. Brug alle de redskaber fra kognitiv terapi, som er relevante. Handl ikke i blinde. Brug metoder og konkrete procedurer, hvis de er tilgængelige, så du ikke behøver at prøve dig frem og gætte dig til hvordan du skal gøre.
• Følg planen - Gennemfør hvad du har sat dig for. Afklar fra start af at det bliver hårdt og det er helt ok.
• Evaluér planen. Hvad gik godt? Hvad gik ikke godt? Hvad skal jeg gøre anderledes næste gang?
• Start forfra.

Bliv ved, indtil problemet er løst

Selvregulering:

Dette er også kaldet selvkontrol eller impulskontrol. Det er den vigtigste psykologiske færdighed af alle. Alle mennesker har følelser og alle mennesker oplever dem i udfordrende situationer. Hvis mennesker handler på baggrund af deres følelser fører det ofte til at deres udfordringer bare udvikler sig større, fordi deres handlinger typisk indeholder flugt, undgåelse og kompensation. Undgåelse løser ikke problemer. Problemer løses gennem logisk objektiv tænkning og aktiv handling. Derfor er vi nødt til at acceptere at vores følelser er der og det er ok de er der. De er bare ikke relevante ift. hvordan vi løser vores problemer. Følelser bestemmer ikke hvad vi skal gøre. Det gør vi selv.

Der er et term der hedder "Delayed Gratification". Det er evnen til at udskyde et impulsivt behov eller en belønning lige her og nu, så vi på længere sigt får en endnu større belønning. 

Det er dét, der gør, at vi stopper med at spise, når vores tallerken er tom, i stedet for at tage en portion mere, så vi holder vores fedtprocent i et sundt område. 

Det er dét der gør, at vi overvejer vores køb, hver gang vi trækker betalingskortet op af lommen. Vi tænker “Er det her noget jeg har brug for for at overleve, eller er det noget jeg bare gerne vil have?” Er det sidstnævnte, så stikker vi kortet tilbage i lommen og bruger de overskydende midler sidst på måneden på ekstra gældsafvikling, opsparing eller investering.

Det er dét der gør at vi kun sætter det vægt på stangen vi bør gøre når vi er til træning, så vi på sigt kan have mest mulig fremgang, i stedet for at lave en impulsiv Rep Max med elendig løfteteknik.

Mennesker, der kan udskyde deres impulsive behov for en fremtidig større belønning, har mere succes senere i livet, akademisk succes, økonomisk stabilitet, bedre relationer og bedre fysisk sundhed. 

Positive følelser:

Vi er genetisk født med et negativitets-bias der gør at negative oplevelser huskes nemmere end de positive. Når vi møder udfordringer er vi derfor mere tilbøjelige til at fokusere på det negative og på undskyldninger for hvorfor vi skal holde os passive eller undgå ubehagelige, udfordrende situationer. Det er en god strategi hvis målet udelukkende er ren overlevelse lige her og nu, som har været gavnligt for det primære hulemenneske. Problemet er at det giver os tunnelsyn. Det er en elendig strategi for det moderne menneske, hvis målet er at skabe så godt et liv som muligt på sigt. Udelukkende at fokusere på det positive er også en elendig strategi, for så ignorerer vi problemer vi potentielt kunne gøre noget ved. Mennesker der er mentalt robuste de har kritisk tænkning og dømmekraft. De forholder sig til det negative og begrænsningerne, men fokuserer primært på det positive. De ser deres muligheder, hvad de kan gøre og så skrider de til handling.

Relationer:

Mennesker der benytter sig at deres netværk i udfordrende situationer er mere robuste. Her kan man dele strategier, få gode råd og moralsk opbakning. Man har nogen man kan tale om de svære ting med og få ventileret, så man kan få systematiseret sine tanker og få dem konkretiseret. Så er de meget lettere at overskue. Bemærk at ‘relationer’ ikke handler om at have mennesker omkring sig der kan løse problemerne for os. Det gør os mindre robuste og mere hjælpeløse. Vi lærer at vi ikke kan klare udfordringer selv og at kvaliteten af vores liv afhænger af andre mennesker.

Vi har brug for mennesker omkring os som værdsætter at vi er til, men som forholder os til virkeligheden, samtidig med de er der for os, når vi har brug for hjælp. Det er sådan man gør i en flok. Vores opgave er at sætte os i et miljø, hvor vi bliver en del af en sådan flok. Vi vælger selv vores sociale fællesskaber. De der ønsker at være en del af dit liv kan anerkende, respektere eller acceptere alle dine beslutninger, selv om de ikke er enige. De der ikke formår det, men i stedet prøver at overtale dig til at gøre noget andet, nedgøre dig, udskamme dig, eller forsøger at give dig dårlig samvittighed, så du lever dit liv som DE vil have, de behøver ikke være en del af dit liv, hvis du ikke ønsker det. Tilgiv folk og skær dem ud af dit liv. Folk bestemmer over deres eget liv, hvad de gør og hvordan de behandler andre mennesker. Det er okay. Det betyder ikke at de skal være en del af dit liv, særligt ikke hvis de gør dit liv dårligere.

Det samme gør sig gældende for mennesker, som prøver at gøre dig til et offer. Nogle mennesker med offermentalitet forsøger at pådutte denne til andre mennesker med udfordringer også, så de kan bekræfte deres egen offermentalitet og passive tilgang over for dem selv. Tag stor afstand til disse menneskers mentalitet, for den gavner ikke din livskvalitet.

Styrker:

Mennesker, der er mentalt robuste, bruger det de er gode til, til at løse udfordringer. De er opmærksomme på deres færdigheder, kompetencer og aktivt anvender disse når udfordringer opstår. De lærer empowerment og self-efficacy - at de har kontrollen over deres liv og at de selv har stor handlekapacitet når udfordringer opstår.

Litteraturliste