Angst

 

Angst er meget udbredt og andelen af befolkningen, der opfylder de diagnostiske kriterier, er stigende. Psykiatrifonden udgav i 2023 en rapport, ‘Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark’, der viser at 13% af mænd og 19% af kvinder udvikler nervøse lidelser som angst, i løbet af livet (Psykiatrifonden, 2023). Angst i sig selv er naturligt forekommende og man kan sagtens leve et langt og godt liv med en angst-diagnose. Det kræver dog at man bekender sig ved én overordnet leveregel: 

Min angst er mit problem. Det er min opgave at lære at forstå og mestre min angst, så jeg kan agere i samfundet. Det er ikke samfundets opgave at vise hensyn til mig, for det fjerner kontrollen fra mig selv. Hvis jeg har ansvaret, er det også mig, der har kontrollen.

Diagnostiske kriterier

Angst dækker over en lang række typer. Panikangst, fobier, generaliseret angst, socialangst, posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) mm. Ligesom det gør sig gældende med alle andre psykiske lidelser, så er der typisk en eller flere udløsende hændelser, der i samspil med vores følelser skaber en tænkning og måder at håndtere udfordrende situationer på, der er skadelig for vores livskvalitet (Arendt & Rosenberg, 2012). Læs siden om kognitiv terapi generelt, inden du læser videre, så du forstår grundmodellerne. Link er herunder:

I kognitiv terapi defineres angst som en uhensigtsmæssig måde at håndtere oplevede trusler på, med en overdreven bekymring, katastrofetænkning og undgåelsesadfærd, der på sigt forringer ens livskvalitet, fordi undgåelse af problemerne gør problemerne større.

Diagnosen gives på baggrund af de diagnostiske kriterier i I ICD-10, der alle går under kategorien F40-49 “Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med psykisk betingede legemlige symptomer” (World Health Organization, 1994). Alle de forskellige angsttilstande har nogle forskelle i de kriterier, der skal opfyldes. Som eksempel er de diagnostiske kriterier for 'enkelfobi - fobisk angst i særlige situationer' listet herunder:

 

A. (1) Frygt for objekter eller situationer, andre end ved agorafobi og social fobi eller (2) Undgåelse af sådanne objekter eller situationer.

B. Der opleves 2 eller flere angstsymptomer, herunder mindst 1 autonomt

Autonome

  • Hjertebanken
  • Sveden
  • Rysten
  • Mundtørhed

Andre

  • Vejrtrækningsbesvær
  • Kvælningsfornemmelse
  • Trykken i brystet
  • Kvalme, maveuro
  • Svimmelhed
  • Uvirkelighedsfølelse
  • Frygt for at miste selvkontrollen
  • Frygt for at dø
  • Hedeture eller kuldegysninger
  • Dødhedsfølelse eller paræstesier

C. Betydelig gene fra angst eller undgåelsesadfærd

D. Erkendelse af at angst eller undgåelse er overdreven eller urimelig

E. Symptomerne begrænset til frygtede situationer eller tanken herom

Forskellen på frygt og angst

Frygt og angst har nogle paralleller, men der er en klar forskel. Frygt er en reaktion på en konkret og umiddelbar trussel. Angst er en reaktion på en forventet eller hypotetisk trussel, der måske kunne komme i fremtiden. Truslen, man fortolker, er typisk urealistisk, uden reelt grundlag. At tænke fremad kan i nogle situationer være et tegn på mental robusthed, men det gør sig ikke gældende her, da vi ikke tænker fremad. Vi føler fremad, hvilket ikke er baseret på rationel tænkning. Ved konstant at undgå en opdigtet trussel bekræfter man over for sig selv at der er en reel trussel, så man er mere tilbøjelig til også at undgå den næste gang, så angsten styrkes endnu mere. Det kaldes ‘angstens onde cirkel’. Den negative tænkning kan begynde at sprede sig over til andre situationer i livet, hvor man vil blive mere og mere tilbøjelig til at undgå alle former for udfordrende situationer, selv om de ikke nødvendigvis er relaterede til de konkrete situationer, der har været med til at udvikle angsten. 

At basere sine handlinger på følelser og sine kropslige reaktioner, agere panisk og undgå enhver form for truende situation, der sætter krav til én, har været en fantastisk strategi for primitive mennesker, fordi det sikrede at man overlevede lige her og nu. For os moderne mennesker er undgåelse en elendig strategi, fordi det ikke tager højde for hvilke konsekvenser undgåelsen har for vores liv på længere sigt.

Behandling - eksponering og responshindring

Angst behandles for det første gennem kognitiv terapi og psykoedukation, ligesom alle andre psykiske lidelser, hvor vi sætter os ind i den tænkning og de følelser vi oplever i de situationer, hvor vi oplever angsten. Hvorfor tænker og handler jeg som jeg gør? (Arendt & Rosenberg, 2012; Hofmann & Smits, 2008) Dernæst gennem eksponering og responshindring, hvor man gradvist sætter sig i de situationer, hvor man har de tanker og oplever de følelser, som udløser angsten (Arendt & Rosenberg, 2012; Colori, 2018; McLean et al, 2022; Reid et al, 2021; Tan et al, 2025). Det gøres i et gradueret format, hvor man er udfordret, men er i stand til at overkomme den udfordring. Man vælger aktivt at handle anderledes, og i stedet håndtere situationerne. På den måde kan man udvikle sine færdigheder og få bekræftet at den trussel, man har tolket, ikke eksisterer. Man indser, at det ubehagelige man forventede ville ske, ikke sker, og man har færdighederne nødvendige til at mestre situationen, hvilket reducerer angsten. Dette gentages, hvor man langsomt øger udfordringen og eksponerer sig selv mere og mere for de situationer, der udløser angsten.

Litteraturliste

Arendt, M., & Rosenberg, N. K. (2012). Kognitiv terapi - nyeste udvikling. Kbh.: Hans Reitzel.

Colori, S. (2018). Exposure Therapy. Schizophrenia Bulletin, 44(2), 229–230. https://doi.org/10.1093/schbul/sbv049

Hofmann SG, Smits JA. Cognitive-behavioral therapy for adult anxiety disorders: a meta-analysis of randomized placebo-controlled trials. J Clin Psychiatry. 2008 Apr;69(4):621-32. doi: 10.4088/jcp.v69n0415. PMID: 18363421; PMCID: PMC2409267.

McLean CP, Levy HC, Miller ML, Tolin DF. Exposure therapy for PTSD: A meta-analysis. Clin Psychol Rev. 2022 Feb;91:102115. doi: 10.1016/j.cpr.2021.102115. Epub 2021 Dec 21. PMID: 34954460.

Psykiatrifonden. (2023). Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023. Psykiatrifonden. https://psykiatrifonden.dk/files/media/document/Tal_og_fakta_om_psykisk_sygdom_i_Danmark_2023.pdf

Reid JE, Laws KR, Drummond L, Vismara M, Grancini B, Mpavaenda D, Fineberg NA. Cognitive behavioural therapy with exposure and response prevention in the treatment of obsessive-compulsive disorder: A systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials. Compr Psychiatry. 2021 Apr;106:152223. doi: 10.1016/j.comppsych.2021.152223. Epub 2021 Feb 2. PMID: 33618297.

Tan YL, Chang VYX, Ang WHD, Ang WW, Lau Y. Virtual reality exposure therapy for social anxiety disorders: a meta-analysis and meta-regression of randomized controlled trials. Anxiety Stress Coping. 2025 Mar;38(2):141-160. doi: 10.1080/10615806.2024.2392195. Epub 2024 Aug 20. PMID: 39161295.

World Health Organization. (1994). ICD-10: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser – Kliniske beskrivelser og diagnostiske retningslinjer (Dansk udgave). Munksgaard. ISBN 978-87-628-0042-7.