Testosteron, fysisk helbred og mental sundhed

Brug af anabole steroider aka. syntetisk testosteron er ikke kun forbeholdt elitesportsfolk, der kæmper om medaljer i OL eller store pengepræmier, hvor konkurrencen om podiepladser er stor og der er et betydeligt psykisk pres om at præstere maksimalt (Barry et al, 2016). Langt størstedelen af dem, der bruger steroider, er helt normale motionister og mange af dem er unge mænd i 20’erne. Med sociale medier,  uvisheden om hvem der bruger hvad og hvor meget de tager, gør det meget svært at forstå hvor meget anabole steroider hjælper på opbygning af muskelmasse og -styrke, hvilke helbredsmæssige konsekvenser brugen kan have og hvad man kan forvente er realistisk at kunne opnå naturligt. 

Formålet med dette skriv er at oplyse om noget af den forskning, der er lavet indtil videre ift. hvor meget testosteron har indvirkning på opbygning af muskelmasse og -styrke - og hvad de beviste helbredsmæssige konsekvenser er. Jeg opfordrer ikke til brug af anabole steroider. Tværtimod. Jeg har aldrig taget doping, har aldrig gjort det og jeg forventer ikke at komme til det. Jeg vil ikke samarbejde med klienter, der bruger eller har brugt doping. Vi ved at kognitiv terapi og oplysning om konsekvenserne ved brugen, er hvad evidensen indikerer kan afholde folk der er i risikogruppen, fra at bruge anabole steroider (Gawash et al, 2023). Jeg interesserer mig derfor for at folk er oplyste, hvis de overvejer at bruge det. Så kan de træffe deres egen beslutning derefter.

Hvor meget hjælper testosteron på opbygning af muskelmasse og -styrke?

Hvad er konsekvenserne for ens fysiske helbred og mentale sundhed ved brug af testosteron?

I lang tid har man ikke kunne forske i de langsigtede konsekvenser ved brugen, fordi den store fitnessbølge først eksploderede i 80’erne-90’erne. Derfor er det først i disse år, at man endelig kan dokumentere konsekvenserne ved langsigtet brug af anabole steroider. Herunder er en oversigt over hvad konkrete studier konkluderer.

• Man ser generel dødelighed 3x højere for folk, der bruger anabole steroider. Man kan desuden se højere forekomst af hospitalsbesøg, udvikling af kvindelig brystvæv (gynækomasti), akne og rejsningsproblemer (Horwitz et al, 2018).
• Det kan forårsage kardiovaskulær og neuropsykiatrisk toksicitet. Dvs. man laver permanente skader på kredsløbet og på hjernen. Man ser også at folk med misbrug af anabole steroider har tendens til at misbruge andre stoffer (Kanayama et al, 2008).
• Anabole steroider kan forårsage forhøjet blodtryk, forstørrede hjertekamre, hjerteslagfrekvens kan ændres og sammentrækningsevne kan påvirkes (Fadar et al, 2023; Torrisi et al, 2020).
• Brug af anabole steroider er forbundet med leverskader, herunder udvikling af både godartede og ondartede tumorer, fedtleversygdomme og huller i leveren (Bond et al, 2022).
• Langvarig brug af anabole steroider kan føre til angst og depression. Ikke voldsomt. Der dokumenteres milde til moderate symptomer, men det er en betydelig forskel, sammenlignet med de naturlige kontrolgrupper, hvor absolut ingen symptomer forekommer (Karagun & Altug, 2024).
• Brug af anabole steroider kan føre til udfordringer med vredeshåndtering og lavere selvtillid, sammenlignet med naturlige (Gestsdottir et al, 2021).
• I følgende konkrete studie tog man udgangspunkt 545 danske mænd, der havde testet positiv for brug af anabole steroider i danske fitnesscentre. Man så en stærk sammenhæng mellem brug af anabole steroider, forekomsten af psykiske lidelser og brug af antipsykotisk medicin (Windfeld-Mathiasen et al, 2022).
• Brug af anabole steroider kan have en sammenhæng ift. om folk lykkes med at gennemføre selvmord. Det er dog langt fra den eneste faktor, der er afgørende (Thiblin et al, 1999).
• Én af grundene til at vi laver vægstangstræning er pga. vægtstangstrænings evne til at opbygge psykologiske færdigheder og mental robusthed. Denne effekt forsvinder når anabole steroider involveres i træningen. Mennesker, der bruger anabole steroider præsterer betydeligt værre i diverse psykologiske og kognitive tests (Vaskinn et al, 2020).

Testosteronbehandling 

Syntetisk testosteron bliver i medicinsk sammenhæng brugt til behandling af hypogonadisme - dvs. mennesker med betydeligt lavt testosteronniveau og mandligt kønshormon i blodet. Symptomerne herpå kan være rejsningsproblemer og nedsat sexdrive, gynækomasti, hårtab, reduceret størrelse af testikler, nedsat sædkvalitet, knogleskørhed, hedeture, træthed, nedsat energi og tab af muskelmasse og -styrke.

Behandling kaldes på engelsk Testosterone Replacement Therapy (TRT), hvor man kompenserer for den manglende naturligt forekomne testosteron i kroppen ved at tilføje syntetisk testosteron til systemet, typisk enten som indsprøjtning eller gel. Dosen er typisk 100mg/ugen. TRT har positiv indvirkning på livskvalitet, depressionsymptomer, potens og seksualdrift (Elliott el al, 2017). TRT er effektivt til at opbygge muskelmasse og -styrke for midaldrende mennesker med hypogonadisme (Skinner et al, 2018). TRT er dog på ingen måde potent som doping pga. den lave dose. Læger er varsomme omkring behandlingsstart, hvis de har mistanke om at patienten tidligere har haft dopingmisbrug, eller hvis patienten umiddelbart ligner en sund, rask, muskuløs mand. Hvis patienten er uærlig omkring tidligere dopingmisbrug vanskeliggøres udredningen yderligere. Udredningen er omfattende og tager lang tid, da man skal være sikker på, at der er tale om hypogonadisme.

Lægerne støtter heller ikke umiddelbart mennesker, der er interesserede i anti-aging, selv om vi har studier, der viser at det potentielt kunne fremme ældres livskvalitet overall i deres anden halvdel af livet (Yabluchanskiy & Tsitouras, 2019). Der kan dog ses en lettere forværring i kredsløbssygdomme, hvis den ældre har de sygdomme i forvejen, men det vurderes af forskerne at der her er en betydelig individuel vurdering af fordele og ulemper, hvis patienten overvejer testosteronbehandling. Det ændrer ikke på, at hvis man f.eks. er 70 år, og ikke længere har testosteron som en 30-årig, men gerne vil have det, så er det ikke nok argument for at opstarte testosteronbehandling i Danmark. TRT er til behandling af sygdom. Aldring er ikke en sygdom. Det er en del af at være et menneske.

Læs mere om hypogonadisme, diagnostiske kriterier og behandlingsproces i lægehåndbogen for sundhedsfaglige via linket herunder.

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/endokrinologi/tilstande-og-sygdomme/oevrige-sygdomme/mandlig-hypogonadisme/ 

Litteraturliste